01.06.2017



Fredag 26/5 var jeg en tur i Thorsø Rideklub, for at undervise nogle unge piger (10, 11 og 15 år) på baggrund BBH-principperne. Min motivation for at arbejde med denne aldersgruppe er, at hestetræning efter disse principper er nemmere og derfor også sjovere. Med nemmere mener jeg færre konflikter og ingen trætte arme og ben, og når hesten – gennem rytterens viden om adfærd og indlæring – forstår signalerne fra rytteren bedre, kan den gøre ’det rigtige’ for en let hjælp. Omgangen med hestene bliver derfor mere sikker og stressfri, og tilliden mellem hest og rytter kan vokse. (– det er aldrig for sent at starte og jeg underviser også meget gerne voksne ryttere…)

Gennem min barn- og ungdom, først på rideskole og senere med egne heste, har jeg ofte følt mig magtesløs, når jeg oplevede konflikter med hestene. Den med at ’sætte sig igennem’, tror jeg stort set alle ryttere har hørt op til flere gange – og det er hverken rart, sikkert eller naturligt at skulle være hård ved hesten, for at få den til at makke ret. Ofte har årsagen været, at 1) hesten ikke vidste, hvad opgaven lød på; 2) den var mere motiveret for noget andet; 3) den havde ondt eller var ude af balance – men det var der ingen, der fortalte mig dengang…

På dagen gennemgik vi kort hvad BBH-principperne står for, og lærte om positiv og negativ forstærkning. Vi afprøvede hvad der skete, når man spænder en lille del af kroppen fx tungen eller tæerne – prøv selv. Efter formiddagens ridelektioner og en solrig frokostpause midt på springbanen gik vi i gang med øvelser for vores balance i sadlen. Jeg forklarede pigerne om stolesæde contra et mere oprejst sæde og vi afprøvede det på stolene inde i rytterstuen. Vi fandt vores balance midt på foden på den store togupude, mens vi stod i rytter-position (sådan med let spredte fødder og bøjede knæ og hænder på plads-agtigt). Skægt og udfordrende. Opgaven var også at mærke, hvad der skete, når vægten blev forskudt bagud til hælene. Der er så meget mere at sige om rytterens opstilling og indvirken i sadlen, og jeg forsøgte at give pigerne et lille indblik heri. Meget ofte spejler hesten rytterens krop i en hvis grad, derfor er det at være en fleksibel og kropsbevidst rytter er en god målsætning at have (note to self).

Jeg har aftalt med pigerne fra Thorsø, at det er ok, at jeg skriver om dem og deler billeder fra dagen. Det kan de også roligt gå med til. De var alle tre meget indfølende og ville gøre alt det bedste for deres ponyer. Jeg oplevede stort gå-på-mod, og de var med på legen, selvom noget af ridningen var en del anderledes end de var vant til. En af de ’anderledes’ ting er, at jeg gerne ser hesten i en lang og afspændt ramme med næsen tydeligt foran lod. Her kan den bruge sin krop sundt og bygge gode muskler, der senere skal bære den, når vægten skal forskydes længere bagud under den videre uddannelse.

Generelt for alle tre ekvipager var, at de sad ret flot på deres ponyer og havde en god timing for eftergift på både tøjle og schenkel. Og gennem de to lektioner mærkede de alle, hvordan de kunne skrue ned for presset og få samme resultat med finere hjælpere, hvilket var en del af målsætningen for dagen.

Fælles for dem alle var, at jeg startede ud med at tage den nederste næserem af og løsne den øverste lidt; det er vigtigt for mig, at hesten har frihed til at åbne munden af to årsagen. Den ene er, at hesten igennem gab og bevægelser i kæben selv kan løsne op for spændinger i nakke, hals og forpart. Den anden årsag er, at hesten kan åbne munden, når den føler ubehag ved biddet; tager vi en anelse for hårdt i tøjlen, kan hesten aflaste for det ved at åbne munden og det er samtidigt et signal til rytteren om at være blidere. Når hesten gennem god træning lærer, at biddet ikke er ubehageligt vil den gå med en lukket og rolig mund.

Cecilie & Moonligt

Cecilie fortæller om sin pony Moonlight, at den gerne vil bukke og at den er ultra følsom for schenklerne. Det er en pony, som gerne vil tænde op og blive hurtig. Gennem sin daglige træning har de fået bygget muskler på ryggen og bukkeriet er for aftagende. Cecilie drømmer om at ride LA dressur med hende, og p.t. starter de dressur på LD-niveau.

Allerførst lagde vi Moonlights sadel lidt tilbage, da den lå lidt for langt fremme over skuldrene. Dette kan godt skabe irritation og muskelspænding for hesten, og bevægelsen vil helt klart påvirkes – vi så nu slet ikke noget til bukkeadfærden. Jeg ville gerne have farten ud af Moonlight, der er en meget selvgående pony, som er meget sensitiv for hjælperne – og til tider reaktiv. Indimellem udviste Moonlight let stressadfærd, som vi ignorerede (*) og i stedet lavede et godt træningssetup med bl.a. en hesteven på langsiden, da vi gik udendørs over middag.

Cecilie ville gerne gøre en masse fra sadlen, og anstrengte sig for at gøre det rigtigt godt. Ligeså snart hun blev mere rolig med både hånd, sæde og schenkel, blev Moonlight også mere rolig i sin energi, men var stadig for lidt hurtig og ilende i takten, alligevel kunne Cecilie bedre nyde turen. Vi talte om vigtigheden af, at Cecilie selv hele tiden finder ro i sin egen krop, at hun skal skrue helt ned for hjælperne, så Moonlight bliver motiveret til at slappe af og finde mere ro i sin krop og bevægelse.

Vi ville gerne opnå, at traven blev langsom og med en lang og afspændt hals. Og vi kom et godt stykke på vejen, hvilket kan ses på fotoene af Cecilie og Moonlight. På det første er de begge lidt anspændte og energien i hesten går ligesom bagud. På det andet billede er Moonlight mere fremadsøgende og der er en bedre kontakt til biddet og et mere harmonisk udtryk.

Når Cecilie arbejder videre med at få ro på under ridningen og Moonlight erfarer, at det er ok at søge kontakten fremme, vil ponyen blive afspændt i sin krop og det generelle stressniveau vil dale betragteligt. Moonlight er en fin og sensitiv pony, og når fokusset i træningen er ro igennem et stykke tid – vil Cecilie få en pony i balance, der hurtigt forstår nye øvelser og Cecilie kan nå hendes mål mens hun nyder turen.

Det vigtigste redskab Cecilie fik med – også ifølge hende selv – var at dreje med i hoften, således lynlåsen i ridebukserne peger i rideretningen. Moonlight ville gerne dreje modsat nogle gange, fordi hun var mere motiveret af at komme ud til de andre heste. Straks Cecilie konsekvent huskede at dreje med i rideretningen, var det ikke længere et problem eller et konfliktområde. Jeg er glad for, at Cecilie fik så stor effekt af teknikken, og er sikker på at det vil være medvirkende til at rykke deres træning i den rigtige retning.

Klik på foto og det forstørres

Kamilla & Medina

Kamilla oplever ikke de store udfordringer med hendes pony Medina. Hun synes dog, at den kan blive lidt ilende engang i mellem, særligt i galopanspringene. Kamilla starter dressur på LD-niveau og vil gerne dygtiggøre sig. Det vigtigste er, at det skal være sjovt at ride på Medina.

Jeg oplevede også Medina som en følsom pony med rigeligt fart på. Vi arbejdede med, at forbedre stopsignalet. Særligt i overgangen fra trav til skridt og til at lave en afkortning af tempoet i trav. Kamilla var god til at mærke, når Medina sænkede farten og kunne give efter på tøjlen i rette tid. Kamilla skulle øve sig i at stole på sig selv, når hun lavede en anholdning – og først give efter på tøjlen, når Medina satte farten ned som ønsket. Jeg bad Kamilla lave et meget let pres i begge tøjler, og derefter stole på sin plan og bevare samme pres (hverken mere eller mindre) indtil Medina satte farten ned. Og den øvelse skulle vi gentage mange gange, sådan er det i træning.

Fra at være meget på forparten og med en spændt hals, jf billede 1, fik Kamilla afpasset tempoet gennem alle sine anholdninger og Medina blev mere stabil og blødere i krop og udtryk, se billede 2. Kamilla sidder også i en bedre balance og er med i bevægelsen på billede 2.

Et redskab, som jeg viste alle ekvipagerne, var at tælle galoptakten inden et anspring. I trav er takten 1-2-1-2, hvor galoppen siger 123-123-123. Ved at sige det højt en 5-10 meter inden det egentlige anspring er både hest og rytter forberedt på galop. Det virkede fint og Medina fik nogle super anspring på begge volter.

Medina er en dejlig og vågen pony, og når Kamilla husker at stole på sin plan og fortsætte sin gode timing af eftergift og ros, vil Medina blive bedre fungerende i sin krop og endnu nemmere at ride, til Kamillas store fornøjelse.

Klik på foto og det forstørres

Anne Kirstine & Iwan

Anne Kirstine var dagens yngste rytter og havde sin 18-årige lærepony Iwan med. En dejlig og robust pony med en stor gang, som har tendens til at gå med sænket ryg og løftet hoved. AK vil gerne blive dygtigere sammen med Iwan og måske starte stævner.

Jeg fandt lidt muskelspænding ved den øverste nakkehvirvel, som vi startede med at få afspændt med blid bindevævsmassage, det gav et godt fundament at arbejde videre på.

For at motivere Iwan til at sænke hovedet, forlænge overlinien og få ryggen med op, rider AK med en helt slap tøjle. Det er ikke sådan, det altid skal være, men vi vil gerne lære Iwan, at det er helt ok at strække hovedet frem og ned, så rygligamentet kan hjælpe med at løfte ryggen . Inden vi slap tøjlen helt øvede AK, hvor lidt tøjlepres, der skulle til for at dreje Iwan – og det var meget lidt. Vi øvede det igennem en slalomøvelse med kegler (En øvelse, der også er god til at åbne i hestens forpart og give mere smidighed). Med den viden var AK helt med på at give helt lange tøjler, og langsomt kom Iwan længere og længere frem og ned. Vi arbejdede på samme måde i galop, og AK synes det var det bedste ved dagen. Et par galopture med en løs hest i en lang ramme og en rytter med et kæmpesmil, et dejligt syn på en solskinsdag. Billederne viser at AK og Iwan er lærenemme og momentvis var der en rigtig god fremadsøgning.

Iwan er en stabil og erfaren herre, og når AK fortsætter med at have en meget blid tøjlekontakt, vil Iwan lære at bruge sin krop bedre, være afspændt og AK kan få en masse sjove ture og starte lidt stævner med sin pony.

Klik på foto og det forstørr




Pigerne og ponyerne var alle rigtigt dygtige, åbne og modige. Det kræver mod at gå ned ad en ny vej – en vej, hvor man endnu ikke kender ruten og svingene forude... Jeg håber, at du, der læser dette, vil udvise samme respekt overfor pigernes indsats, når nu de tre piger har valgt at jeg må skrive om dem og deres bedste venner.

Synes du ikke også det er sejt?
❤ Betina

*) Forstår vi ikke, hvorfor vores hest reagerer med forskellig uønsket adfærd, kan man godt blive irriteret på hesten – det er menneskeligt, da vi så gerne vil i mål med vores ønsker og ambitioner. I stedet kan vi gennem viden om heste, prøve at analysere os frem til et hvorfor, og herefter lave træningssetup’et udfra vores fund.